Nanna Scherfig Straarup (f. 1984)
Psykolog
Specialist i psykoterapi

Uddannet fra Aarhus Universitet i 2012.
Autoriseret psykolog i 2015.
Specialist i psykoterapi siden 2020.
Jeg har siden 2022 haft egen klinik. Inden da har jeg arbejdet mange år i psykiatrien på både afsnit for PTSD, angst, OCD og depression.
Mit speciale er psykoterapi, hvor jeg særligt benytter mig af terapiformerne Schematerapi, EMDR og kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT). I terapien har jeg fokus på at styrke det sunde inde i dig. Det er vigtigt, at den del af dig kan tage vare på svære følelser og hjælpe dig til at se og udfordre de barrierer, der forhindrer dig i at leve det liv, du gerne vil. Det er forskelligt, hvad der skal til, for at skabe forandring for den enkelte. Derfor udfærdiges en behandlingsplan i tæt samarbejde med dig for vores fælles forståelse af udløsende og vedligeholdende mekanismer. Dette i samspil med min viden om evidens og virksomme mekanismer i psykoterapi.
Jeg har efteruddannelser i kognitiv terapi (CBT), schematerapi (ST) og EMDR. Jeg interesserer mig for psykoterapiforskning og holder mig opdateret ved at læse og deltage i kurser og konferencer.
For priser, kontaktoplysninger og uddybende information om metoder og baggrund, se: www.nannascherfig.dk
