Klinik for psyke og sind

FAQ

FAQ – Spørgsmål og svar

Vi har samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål, som vores klienter stiller. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte os.

Kan jeg bruge min henvisning fra egen læge?

Nej, desværre. Vi har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring. 

Kan jeg få mit forløb dækket af min forsikring?

Ja, hvis du har en sundhedsforsikring, der dækker. Spørg altid dit forsikringsselskab forud for henvendelse.

Hvad gør jeg, hvis mit barn er syg?

Hvis muligt få dit barn passet, da der kan være ventetid på en ny tid. Melder du ikke fra i tide, kan det også betyde, at du selv skal betale for din bookede tid. Tag ikke barnet med, så vi undgår smitte.

Hvorfor skal jeg til en forsamtale, når jeg tidligere har fået stillet en psykiatrisk diagnose?

Intet er stationært, og ligesom andre tilstande kan psykiske sygdomme variere i stor grad, både i udtryk og over tid. Derfor laver vi ved forsamtalen en status på, hvilke symptomer du oplever aktuelt, og hvad der er brug for i forhold til videre behandling/opfølgning.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg?

Så skal du selvfølgelig blive hjemme. Kontakt din behandler hurtigst muligt. Måske kan din tid ændres til online.

Kan alle tiderne ikke bare være online?

Nej, desværre ikke. I udredning og behandling er der krav om fremmøde til de fleste samtaler, men spørg din behandler.

Kan jeg på forhånd vide, hvor mange medicinopfølgninger, der er brug for?

Det ved vi aldrig. Medicinen kan virke og tåles forskelligt fra person til person. Speciallægens opgave er at finde den rette dosis, der virker optimalt med mindst mulige bivirkninger. Medicin skal, alt efter type, trappes op og ned under monitorering af virkning og bivirkning. Dette planlægges i samarbejde med speciallægen.